Gravesen Elektronik ApS
blev grundlagt i 1987, hvor Per Gravesen udviklede et fjernovervågningssystem til vindmøller. På den tid var møllerne netop kommet ud af baghaven, og manglede derfor en alarmeringsmulighed ved de ret hyppige driftsstop.
Overvågningssystemet blev med tiden udviklet til at blive det suverænt mest alsidige fjernovervågningssystem der er udviklet til vindmøller. Vi leverer fortsat systemet til verdens førende vindmøllefabrik.
ProcessGuard®-systemet er udviklet på erfaringerne fra vindmøllebranchen. Systemet er bygget med de samme krav til holdbarhed, simpel installation og anvendelse som er gældende i vindmøllebranchen.
F.eks. kan ProcessGuard®, som det eneste styresystem på markedet, leveres med 3-trins lynbeskyttelse på samtlige tilslutninger.
Vor produktserie til lynbeskyttelse af elektroniske installationer er ligeledes udviklet på erfaringerne fra vindmøllebranchen, hvor der er meget stor risiko for lynnedslag.
Vi bestræber os på at yde vore kunder den bedste service ved:
– Yderst pålidelige produkter
– Gennemtænkt funktion |
– 100% kendskab til produkterne
– Omhyggelig rådgivning før og efter køb |
Vi udvikler og producerer selv alle vore produkter
Ved at være herre over alle led i udviklings- og produktionsfasen, sikrer vi at kvaliteten altid er helt i top.
De anlæg til vindmølleovervågning vi leverede for 20 år siden fungerer fortsat helt uden problemer, på trods af de mange år med fugt, kulde og overspændinger fra lynnedslag.
Gravesen Elektronik ligger naturskønt ved Skive Fjord. Vi har indrettet virksomheden i et nedlagt landbrug hvor der er højt til himlen og langt til naboer. Her er plads og ro til at udvikle ideerne til virkelighed.
– ProcessGuard®
– Deltacom® – MainGuard® |
– PhoneGuard®
– CombiGuard® – LoopGuard® |